Foredrag

TEKNISKE SPECIFIKATIONER:

Hvert foredrag varer ca. 1½ time - 2 timer, men kan evt. udvides. En pause midtvejs kan anbefales. Alle foredrag er billedcauserier i powerpoint.
Foredragets billeder findes på et usb-stick. Videoprojektor og pc ønskes gerne til rådighed. Det kan evt. aftales, at udstyr medbringes af foredragsholderen.
Der er behov for et lokale, der kan mørklægges – eller med stærkt dæmpet lys.


Foredrag og ekskursioner om andre lokalhistoriske emner kan udarbejdes efter aftale.

Fredensborgs kommunevåben, taget i brug 2007.

FREDENSBORG KOMMUNE – NORDEUROPAS SMØRHUL.
EN PRÆSENTATION FOR TURISTER

Kommunen ligger mellem sø og sund og har spændende seværdigheder og historiske huse at byde på. Kunstmuseet Louisiana, Nivågårds Malerisamling, Nivågårds Teglværks ringovn, og Fredensborg Slot og slotshave hører til de meget besøgte steder Men også Slotsgades historiske huse, Krogerup, landsbykirkerne, Højsager og Karlebo mølle, Grønholt voldsted, Humlebæks, Slettens og Nivås smukke havnemiljøer er værd at se og høre om.

 

Fredensborg Slot 1728. Maleri af H.C.Lønborg

FREDENSBORG SLOT – HISTORIE, MENNESKER OG BEGIVENHEDER

Slottet blev indviet 1722 af kong Frederik IV og er i dag regentparrets foretrukne opholdssted ca. 6 måneder om året. De store ”Fredensborgdage” under kong Frederik V og hans dronning Juliane Marie blev efterfulgt af de berømte ”Kejserdage” fra 1864, hvor ”Europas svigerfar” kong Christian IX samlede sine børn og børnebørn på slottet i sommerferierne.

 

Fredensborg Slotshave. Kort ca. 1970.

FREDENSBORG SLOTSHAVE – BAROKHAVENS HISTORIE OG UDSMYKNING MED SKULPTURER OG MINDESMÆRKER

Slotsgartner Johan Cornelius Kriegers beskedne barokanlæg og jagtstier blev forvandlet til en pompøs park under Nicolas Henri Jardin og Johannes Wiedewelt omkring 1760. På samme tid skabte J. G. Grund den nu smukt renoverede ”Nordmandsdal”. Blandt havens bygningsværker kan nævnes Kongebroen, Skipperhusanlægget og Det Ny Orangeri. Siden 1970 har der været løbende ændringer af slotshaven med henblik på at genskabe det oprindelige barokanlæg med de karakteristiske geo-metriske former, figurer og monumenter. Fra 2012–14 bliver Brede Allé og parterret fuldstændigt renoveret for ca. 57 millioner kr.

 

Nordmandsdalen. Foto: Peter Dahlerup, 2004.

NORDMANDSDALEN – EN CIRKUS UDEN LIGE

Frederik V fik ideen til den amfiteatralsk opbyggede ”Nordmandsdal”, kranset af 70 sandstensfigurer, der forestiller norske og færøske bønder, fiskere og tømmerhuggere i folkedragter fra ganske bestemte sogne. Anlæggets tilblivelse 1764-1784, dets senere forfald og restaurering 1984-2002 af figurerne skildres i ord og billeder.

 

Christian IX i Sørup (Otto Bache, 1896)

EUROPAS SVIGERFAR, CHRISTIAN IX OG DE STORE FREDENSBORGDAGE I 1800-TALLETS SIDSTE HALVDEL

Det Glücksborgske kongehus afløste den oldenborgske kongeslægt på Danmarks trone 1863, og kong Christian IX og dronning Louise fik 6 børn, 39 børnebørn og 93 oldebørn, hvoraf Chr. IX opnåede at se de 41 oldebørn. Hver sommer samlede de den store familie på Fredensborg Slot. Deres tilværelse her og de 6 børns skæbne og efterslægt skildres i ord og billeder.

Bælteplade af bronze fra Langstrup, ca. 1400 f.Kr.

STJERNESTUNDER I FREDENSBORG KOMMUNES HISTORIE

Om egnens store og små begivenheder, som har sat sig spor også i Danmarkshistorien: Bronzeal-derspændet fra Langstrup mose, Grønholt voldsted og Knud IV’s brev i 1194, Fredensborg Slot 1722, galejhavnen ved Nivå, slaget på Reden 1801, Københavns belejring 1807, N. W. Gades bru-devals 1853, Europas svigerfar Chr. IX 1863, Nivågårdsamlingen med den ægte Rembrandt, kunstmuseet ”Louisiana”s fødsel 1954 og præsident Bill Clintons besøg i Fredensborg 1997 er blandt emnerne, som omtales. Også egnet for skoleklasser.

Gerhard Johansens gravminde, Humlebæk kirkegård. (Foto: Heidi Ølgaard,2010)

ET LILLE STED I VERDEN – FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE UNDER BE-SÆTTELSEN 1940-1945

Fredensborg svarede ganske godt til sit navn under den tyske besættelse. Dagligdagen var fredelig. Men tilværelsen blev dog brudt af dramatiske begivenheder, som belyses: passiv modstand og alsang, rationering og vinterkulde, modstandsgrupper og nazisme, jødeforfølgelser, tyske flygtninge og befrielsesjubel. Også egnet for skoleklasser.

Lille Rolighed, Slotsgade 23.

FREDENSBORG – BYEN, DENS MENNESKER, HUSE OG BEGIVENHEDER

Byens begyndelse i 1700-tallet, de første huse, kunstnerkolonien i 1800-årene og 1900-tallets kendte skikkelser, historiske huse og begivenheder omtales. Her blev brudevalsen skrevet, og her tilbragte Holger Drachmann sine ferier som dreng. Store Kro og Slotsgades kendte personligheder hører med til historien.  

Kirkeledshuset. Olaf Poulsens Allé 2. (Foto: Sørern Hossy, 2009).

JEG ET HUS MIG BYGGE VIL….

Historien om husene på Fredensborgegnen og deres mennesker gennem tiderne fra 1700-tallet til i dag. Blandt andet omtales ”Kirkeledshuset”, ”Store Kro” og hotel ”Prinsen”, villa ”Zoar”, Hammerslægten (Bagerstræde 6), ”Lille Rolighed”, Fredensborgs første skole (Passagen 4), ”Rosings Minde”, ”Kejserens villa”, ”Thorsvighus” og villa ”Paradise”. Der fortælles bl. a.. om August Bournonville, Niels W. Gade, zar Alexander III, Hans Scherfig og ”Fredensborgs brygger Jacobsen”, grosserer Francis Zachariae.

Bakkedraget, opført af Jørn Utzon 1963. (Luftfoto, 2009)

SLOTSGADE FRA ENDE TIL ANDEN – HUSE OG MENNESKER GENNEM TIDEN.

Den smukke gade blev i renoveret tilstand en smuk sølvbryllupsgave til Regentparret 1992. I dens huse har mange kendte skikkelser boet eller overnattet: forfatterne Søren Kierkegaard, H. C. Andersen og Holger Drachmann, komponisten Niels W. Gade, kunstmaleren Ole Kielberg, balletmesteren August Bournonville, forfatteren Ole Juul, skuespilleren Michael Rosing Wiehe, og kunstnerbrødrene Tetens for blot at nævne nogle få personer. Jørn Utzons berømte, fredede byggeri ”Bakkedraget”, ”Store Kro” og hotel ”Prinsen” er blandt de huse, der omtales.

Jernbanegade (Irminger, 1885)

JERNBANEGADE FRA ENDE TIL ANDEN - HUSE OG MENNESKER GENNEM TIDEN

Byens nuværende gågade og handelsstrøg har en blanding af nye og gamle huse, hvis historie og beboere præsenteres i billeder før og nu. Blandt beboerne i gaden kan nævnes skuespillerparret Johanne Cathrine og Michael Rosing, chokoladefabrikant Anthon Berg, litteraturhistorikeren Vilhelm Andersen og forfatteren Leif Jørgensen.

Foto efter et vasebillede, ca. 1750.

DA FREDENSBORG FIK VOKSEVÆRK – BYENS BEGYNDELSE OG UDVIKLING

Fra det ældste bevarede hus, ”Kirkeledshuset” (ca. 1670) til Jørn Utzons fredede huse fra 1963 i Bakkedraget.
Fredensborg blev indviet 11. oktober 1722, og så byggede kong Frederik IV det første hus i byen, Store Kro. I løbet af 1700-tallet opstod den øvrige centrale del, den stærkt kuperede bymidte afgrænset af Jernbanegade/Slotsgade/Lundebakken. De første, der byggede huse, bosatte sig i ”Dalen”, Bagerstræde og den øverste del af Jernbanegade og Slotsgade. Jørgen Klokkestiller, marketender Suchov, bagermester Samuel Keller, fasanmester Kirschmer, fuglefænger Gentz og tømrermester Bars hed de første indbyggere. Indtil 1900 var byens vækst beskeden. Den rolige udvikling fik først fart efter 1945, hvor nye villakvarterer og institutionsbyggeri skød op.

VEJENE OG VEJNAVNENE FORTÆLLER HISTORIE OM FREDENSBORG

Lidt om blandt andet ”Dronningens Kovang”, ”Ebbekøb”, ”Frederiksyndest”, ”Hammersvej”, ”Kejserens Vej”, ”Helstedsvej”, ”Lyhnes Vej”, ”Christopher Boecks Vej”, ”N. W. Gades Vej”, ”Olaf Poulsens Allé”, ”Zoarsvej”, ”Rosingsvej”, ”Asmundshøj”, ”Vilhelmsro” og ”Kratbjerg”.

Hvad gemmer der sig bag de gamle og nye vejnavne? Og hvem har boet i husene?

VEJENE OG VEJNAVNENE FORTÆLLER HISTORIE OM HUMLEBÆK

Hvad gemmer der sig bag navnene - og hvem boede her?
Humlebæk-områdets navne er blandt andet: ”Babylonevej”, ”Gl. Strandvej”, ”Hans Rostgaards Vej”, ”Louisiana”, ”Ida Tesdorpfs Vej”, ”Teglgårdsvej”, ”Torpenvangen”, ”Jacobsmindevej”, ”Oscar Bruns Vej”, ”Ole Kielbergs Vej”, ”Hal Kochs Vej”, m. fl.

Kort over Fredensborgegnen 1728.

HVAD KORTET KAN FORTÆLLE – DE GAMLE STEDNAVNE OG VEJNAVNE I KOMMUNEN FORTÆLLER HISTORIE

En samlet, forkortet fremstilling af de to ovenstående foredrag, suppleret med navne fra landområdet. Hvorfor hedder det Graftebjerg? Uglesø? Florahøj? Louiseparken?

Ingeborg Buhl: Mosaik, 1960.

ERINDRINGER OM FREDENSBORG - DET LITTERÆRE FREDENSBORG

Utroligt mange forfattere har i kortere eller længere tid boet på Fredensborgegnen. Og de har i digt og prosa ofte skildret egnen og dens mennesker. Blandt dem kan nævnes Holger Drachmann, Ingeborg Buhl, Jacob Paludan, Hans Scherfig, Kelvin Lindemann og Anders Bodelsen. Der gives smagsprøver på deres tekster og erindringer fra egnen.

Thorkil Bjørnvig, Knud W. Jensen og Ole Wivel, foto 1958.

ERINDRINGER OM HUMLEBÆK - DET LITTERÆRE HUMLEBÆK

Mange forfattere – blandt andet knyttet til Krogerup højskole – fortæller i deres bøger om svundne tider i Humlebæk og Sletten. Det gælder blandt andet Erik Pouplier, Sigfred Pedersen, Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig, Erik Knudsen og Knud W. Jensen.

Causeriet byder på oplæsning fra forfatternes erindringer om egnen.

Knud Rasmussen (1915-93)

FORFATTEREN KNUD RASMUSSEN (alias ”Knud Rask” fra Ugebladet Hjemmet) OG HANS ”TANKESTREGER”

Journalisten og forfatteren Knud Rasmussen boede i et lille hus på Humlebækvej 28 fra 1950-1985. Han var i mange år redaktør på ugebladet ”Hjemmet”, hvor han bestyrede klummen ”Sådan er livet –”. I dette causeri præsenteres hans bøger ”Et lille hus på landet”(1956) og ”Landlivets glæder” (1961) samt nogle af de små ”strejftog”, han skrev til ugebladet ”Hjemmet”.

Ib Andersen i sit atelier.

KUNSTNERLIV - BILLEDKUNSTNERNES FREDENSBORG

Det klare lys over Esrom sø og Fredensborgegnen har tiltrukket mange kunstmalere og tegnere. Blandt dem kan nævnes: Hans Nikolaj Hansen, Peder Mønsted, Ib Andersen, Des Asmussen, Gunnar og Karen Westman, Harald Leth, Jeppe Vontillius, Elisabeth Karlinsky og Hans Scherfig, Kirsten Hoffmann og Palle Bregnhøi. Causeriet viser bl.a. deres billeder fra egnen og hvor de boede.

Jens Rosing (1925-2008)

KUNSTNERLIV - BILLEDKUNSTNERNES HUMLEBÆK

Blandt de mange billedkunstnere i Humlebæk omtales Agnete Bjerre og Frede Christoffersen, Arne Ungermann, Søren Georg Jensen, Ole Kielberg, Johan Alkjær, Dorte Karrebæk og Jens Rosing. Causeriet viser bl.a. deres billeder fra egnen og hvor de boede.

Des Asmussen, Nissenarrestreger jul 1995

TO TRESTJERNEDE TEGNERE FRA FREDENSBORG OG DERES BILLEDER.

Ib Andersen og Des Asmussen skildrer egnens huse, natur og landskaber, og de har gjort det i tegninger, akvareller, receptkuverter, frimærkekunst og pengesedler.

Gunnar Westman Lettende gås (Grønholt kirkegård. Foto: Hedi Ølgaard, 2009))

MONUMENTER OG MINDESMÆRKER I KOMMUNEN

Både i Fredensborg og Humlebæk samt Karlebo, Kokkedal og Nivå findes en række mindesmærker og skulpturer, som vi møder i hverdagen. Men hvem har skabt dem, og hvad forestiller de? Her omtales ”Siddende dreng” i Jernbanegade, ”Orm og tyr” ved Krogerup Højskole, skulpturerne ved Humlebæk Station og på skolerne, Dronning Ingrids Anlæg, mindestenen på Sletten Havn og mange andre.

Ib Andersen, Regnvejr Kongevejen 1953

HVERDAGSKUNST - VERDENSKUNST MED TILKNYTNING TIL KUNSTNERE FRA FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE

Vi møder kunsten i mange ting, som omgiver os i hverdagen: frimærker, pengesedler, plakater, receptkuverter og lignende massefremstillede ”billeder”. Men de færreste er bevidste om denne form for billedkunst. Vi lægger ikke mærke til dem. Ikke mindre end 12 billedkunstnere fra egnen har gennem tiden udført frimærker, mønter og pengesedler. Blandt dem kan nævnes Arne Ungermann, Ib Andersen, Des Asmussen, Johan Alkjær - ja, og så dronning Margrethe II.
I ”Blæksprutten” boltrede Kirsten Hoffmann, Arne Ungermann og Des Asmussen sig med deres ”vovede” tegninger og samfundssatire. Og tegnernes karakteristiske streger dukker op i mange af de bøger, de fleste har læst.

Olaf Poulsen (1849-1923) Portræt af Peter Elfelt.

FRA MUSIKKENS OG SCENENS VERDEN I FREDENSBORG KOMMUNE

Adskillige skuespillere og komponister har haft tilknytning til kommunen. Det gælder f. eks. skuespillerne Johanne Cathrine og Michael Rosing, Julie Sødring, Olaf Poulsen, Sigrid Neiiendam og Bodil Ipsen. Fra musikkens og ballettens verden omtales Niels W. Gade, August Bournonville, Eduard Helsted, Peter Cornelius, Ellen Gilberg, brødrene Olsen og Christine Michaela Pryn.

Asminderød Kro, ca. 1900

ASMINDERØD – EN LANDSBYS HISTORIE

Landsbyen Asminderød stammer fra den tidlige middelalder, kirken er bygget omkring 1150, kroen er fra 1670’erne. De gamle gårdes placering og udskiftning omtales sammen med skelsættende begivenheder, ildebrande, fester og kendte skikkelser, der har boet her.

Også egnet for skoleklasser.

Asminderød Kirkegård, oversigtsplan 2011

PÅ ASMINDERØD KIRKEGÅRD – EN UTROLIGT SMUK OG FREDFYLDT HAVE

Et billedcauseri om kendte personligheder, som er begravet på landsbykirkegården ved siden af sognets egne folk. Blandt andet kan nævnes: balletmester August Bournonville, digteren Frederik Paludan-Müller, skuespilleren Olaf Poulsen, tegneren Ib Andersen, kunstmaleren Hans Nikolaj Hansen og grosserer Francis Zachariae (Fredensborgs ”brygger Jacobsen”).

Fugleskydning i Handels- og Håndværkerforeningen, Fredensborg 1983

FOLK OG FÆ I FEST OG GLÆDE – FRITID, FORENINGSLIV OG MORSKAB GENNEM TIDERNE I FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE

Det var ikke blot de kongelige, der forstod at feste og more sig i gamle dage. Der stod gny om kroballerne, revyerne og skolekomedierne. Der var liv og glade dage ved byfesterne og foreningsstævnerne. Med billeder fra mange muntre stunder i kommunens historie fortælles om de ”gode gamle dage”, da man forstod at more sig og hinanden, selv under trange kår og i ufredstider.

Sletten Sangkor, 1905

..OG SÅ ER DER BAL BAGEFTER! FORENINGSLIVET I KOMMUNEN GENNEM TIDERNE

En lille mosaik om foreningslivet i gamle dage i kommunen. Det startede med skytte- og gymna-stikforeningen i 1861, og snart efter fulgte sangforeningerne og de politiske foreninger. Handels- og Håndværkerforeningen og Grundejerforeningen hørte til de toneangivende foreninger i byen. De hobbybetonede foreninger kom til i 1900-tallet, og i dag er der næsten 400 forskellige foreninger og organisationer i kommunen.

Ringovnen, Nivågårds Tegværk

ARBEJDSLIV I FREDENSBORG KOMMUNE GENNEM TIDERNE

I billeder fortælles om nogle af de erhverv og virksomheder, der har særlig tilknytning til kommunen: vaskerierne i Sørup, gartnerne i slotshaven, fiskerne i Humlebæk og Sletten, teglværksarbejderne i Humlebæk og Nivå og møllersvenden på Højsager og Karlebo Mølle er nogle af dem, der fortælles om. Også egnet for skoleklasser.

Jernbanegade 20 Telefoncentral 1896-1907 (nuværende bageri)

DER BOR EN BAGER…..HANDELSLIVET GENNEM TIDERNE I FREDENSBORG

Forretningslivet i gamle dage belyses i billeder. Engang var der 4 bagere og 3 slagterbutikker alene i Jernbanegade! De gamle huse i Jernbanegade har lagt ”krop” til mange forskellige butikker i tidens løb. Og her lå Fredensborgs ”sværindustri”: Ligkistefabrikken. (Citat: Hans Scherfig).

Rytterskolen i Grønholt (Foto: Søren Vadstrup, 2009)

SKOLEN FØR OG NU I BILLEDER – SKOLEHISTORIE FOR VOKSNE

Skolevæsenet startede med slotskantoren, der underviste hoffets børn i kantorboligen ved slottet. Frederik IV opførte 4 rytterskoler i kommunen 1721-25. Den første skole i Fredensborg begyndte i Passagen 4 i 1751.Siden kom Langstrup Modelskole 1791, flere landsbyskoler blev bygget, og de private skoler blomstrede op. Nu er der 13 folkeskoler, en højskole og 4 privatskoler i Fredensborg kommune.

Et lignende foredrag kan tilpasses skoleklasser.

Frihedskæmpere i Jernbanegade, maaj 1945

GAMLE DAGE I FREDENSBORG/ASMINDERØD/ENDRUP – FOR SKOLEELEVER

Causeriet afstemmes efter alderstrin og det fortæller lidt om huse, mennesker og begivenheder fra det område, hvor skolen ligger.

Humlebæk Station (Postkort, 1906)

GAMLE DAGE I HUMLEBÆK – FOR SKOLEELEVER

Causeriet afstemmes efter alderstrin og det fortæller lidt om huse, mennesker og begivenheder fra det område, hvor skolen ligger.

Brandkorpsets gl. sprøjte (Foto: J.Mathiesen,1927)

DEN RØDE HANE GALER – ILDEBRANDE OG BRANDVÆSEN I KOMMUNEN GENNEM TIDERNE

Før i tiden medførte de fleste ildebrande omfattende ødelæggelser, og mange huse nedbrændte. Der fortælles om nogle af de mest dramatiske ildebrande, og om brandvæsnets langsomme udvikling til et moderne, velorganiseret brandberedskab i 1900-tallet.

Vælgermøde i Vognporten, Fredensborg Slot, 1915

POLITIK I ØJENHØJDE – EN MOSAIK OM LOKALPOLITIK OG VALG GENNEM TIDERNE I KOMMUNEN

Om de politiske partiers opståen, folketingsvalg, sognerådsvalg, lokalpolitikere og nogle af de stridigheder og mærkesager, der har været på dagsordenen for sogneråd og byråd gennem tiderne.

LOKALHISTORISK QUIZ

Varighed: fleksibelt. Evt. præmier udsættes af arrangøren.
Med støtte i billeder stilles der spørgsmål om Fredensborg kommunes historie, mennesker, huse og begivenheder gennem tiderne. Quiz-spørgsmålene målrettes imod deltagergruppens interesseområder.

BEDSTEFAR FORTÆLLER – FOR 3-6 ÅRIGE BØRN

Varighed: ca. 50 minutter.
Der fortælles om at være barn i ”gamle dage”, da bedstefar (Ernst Tursø) var barn i 1930’erne og 1940’erne. Billeder og eksempler på legetøj medbringes. Demonstration af et tryllerisæt for børn. Oplæsning: f. eks. billedbogen ”Pandekagen”.