"Høvlspåner"

"HØVLSPÅNER" FRA DET LOKALHISTORISKE VÆRKSTED - ET UDVALG AF TEKSTER, SKREVET AF ERNST TURSØ

Grosserer Francis Zachariaes Mausulæum, Asminderød Kirkegård

Asminderød kirkegård – en smuk og minderig have

En kirkegård betragtes i reglen som et vemodigt sted, hvor gravstenenes kolonner taler deres dystre sprog om de døde, der er begravet her. Asminderød kirkegård er som mange andre – og dog. For den, der begiver sig ind på kirkegården, åbenbarer der sig en smuk og velplejet have, hvor mange gamle, knudrede asketræer kaster skygger over gravminderne, som smykkes af årstidens blomsterhilsner fra de efterladte. Her ligger sognets folk: gårdejer og parcellist, krovært og skomager, præst og degn.

Men det særegne ved Asminderød kirkegård er, at her ligger også mange andre folk, som egentlig ikke hører til på en landsbykirkegård - i hvert fald ikke i så stort et tal som her. Det er billedkunstnere, forfattere, skuespillere og andre velkendte personligheder, der engang er blevet lokket til Fre-densborg, og som til sidst har fundet deres hvilested på sognets kirkegård.

Her kan man således finde balletkomponisten August Bournonvilles (1805-79) familiegravsted. Om August Bournonville kan man læse mere i avisen andetsteds. Hans far, Antoine Bournonville (1760-1843), har sit eget gravminde på Asminderød kirkegård. Han var også balletmester, og efter sin afsked fra Det Kongelige Teater fik han fribolig i Vestre Ottekant på Fredensborg Slot. Det for-tælles, at August Bournonville dansede et soloparti fra ”Polka Militair” ved faderens dødsleje i 1843. Det var ment som en sønlig cadeau, men blev af datiden opfattet som aldeles upassende.

Digteren Frederik Paludan-Müller (1809-76) hørte til de særligt udvalgte personligheder, som Frederik VI tildelte en fribolig på slottet. Han skrev ”Adam Homo”, og i romanen ”Ivar Lykkes historie” (1866) og skuespillet ”Tiderne skifte” (1874) har digteren indlagt scener fra Fredensborg. De gamle frøkner på slottet sværmede for den smukke, asketiske skikkelse, og engang til hans fød-selsdag havde de stillet en stor buket blomster i hans åbne vindue i ”Røde Længe”. Men hans hustru Charite var ret jaloux, så hun verfede blomsterne ud på stenbroen med et: ”Usch – den slags skal vi ikke have noget af her!”

Vest for kirketårnet findes komponisten Edouard Helsteds (1816-1900) gravsted. Som sin kollega i Fredensborg, Niels W. Gade, har han skabt musik til flere af August Bournonvilles balletter. Hans beskedne bolig hed ”Zoar”, Skipper Allé 3. Den blev i 1903 erstattet af den nuværende patriciervilla ”Zoar”. Navnet er bibelsk og henviser til historien om Sodoma og Gomorra (1. Mosebog, kapitel 19 vers 22-24), og det betyder oprindeligt ”et lille, ubetydeligt sted”.

Skuespilleren Olaf Poulsen (1849-1923) boede fra 1884 på Slotsgade 4, hvor han opførte villaen ”Østrup”. Han var sin tids største skuespiller, især inden for de komiske roller, hvor han med mesterskab spillede roller af Holberg og Molière. Som løjtnant von Buddige i Hostrups ”Genboerne” fejrede han også triumfer. På ”Store Kro” kunne man indtil 2010 se en samling med i alt 60 portrætter af Olaf Poulsen i hans glansroller, malet af hans søn, teatermaleren Emil Poulsen. Da han døde i marts 1923, blev hans hjem indrettet til museum for ham. Det lukkede i 1966, og teatereffekterne blev overført til Teatermuseet i København.

Kunstmaleren Hans Nikolaj Hansen (1853-1923) døde 12 dage før sin gode ven Olaf Poulsen.
Han var især kendt for sine historiemalerier, blandt andet med Christian II og mor Sigbrit samt Christian X, der rider over grænsen ved genforeningen med Sønderjylland i 1920. Det var kunstnerens egen datter, Musse, senere gift med Thomas Bredsdorff, der sad model til den lille pige foran på hesten. Han boede i villa ”Solvang”, Helsingørsvej 12. I familiegravstedet hviler også sønnen, højesteretssagfører Bernt Hjejle.

I kirkegårdens gamle afdeling ved den østre ringmur finder man et bræt, hvor tegneren Ib Andersens (1907-69) egen signatur er den enkle indskrift. Han boede fra 1937 på Stationsvej 12. Ib An-dersen var bladtegner på dagbladet ”Politiken” fra 1927, og mange af motiverne til illustrationerne fandt han i den nærmeste omegn. Han var en fremragende og mangesidig kunstner. Ud over pengesedler og frimærker var han en mester i plakatkunst, og hans tegninger og akvareller i bøger som Izaac Walton: Den fuldkomne fisker (1943), Vore gamle tropekolonier, bd. 1-2 (1952-1953) og. Irlands ruiner (1967) regnes for enestående bogillustrationskunst.

Det er ikke blot på Asminderød Kirkegård, at man finder minder om disse betydende kunstnere. I Fredensborg har man forstået at bevare erindringen om dem, idet adskillige veje er opkaldt efter nogle af de personligheder, der engang levede her: Bournonvilles Vej, Paludan-Müllers Vej, Olaf Poulsens Allé og Ib Andersens Vej er blot nogle eksempler på dette.

Ernst Tursø
7. marts 2004. Gennemset 16.1.13
 

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn…

Fredensborg Slotshave er sammen med Kaskaderne ved Frederiksborg Slot de bedst bevarede barokanlæg i Danmark. Den er STOR – i alt er arealet på 120 hektar, hvoraf ca.10 hektar er indhegnet som regentparrets private have med orangeri og køkkenhave. Der er omkring 16 km stier og alleer i haven, så man kan let tabe pusten, hvis man vil hele vejen rundt. I juli måned er der adgang til den private have og orangeriet, mens resten af den smukke barokhave er frit tilgængelig året rundt.

Havens udviklingsperioder

Det oprindelige haveanlæg fra 1722 skyldes slottets bygmester, Johan Cornelius Krieger. Frederik IV ville i tilknytning til sit nye jagtslot anlægge en vildtbane, og derfor blev der udhugget 8 jagtveje eller alleer, der stråler som radier ud fra slottets centrale havesal. Kongen var samtidig på sine to rejser til Italien og Frankrig blevet begejstret for barokkunsten. Derfor blev der tæt på slottet indret-tet en barokhave med blomster plantet i geometriske figurer og monogrammer, samt buske klippet i kunstfærdige faconer. I dag er parterrets dekoration med Frederik IV’s monogram formet af buks-bomhække med årstidens blomster det eneste levn fra den oprindelige barokhave. Man skal til Hil-lerød for at se en vaskeægte barokhave med blomster, buske og træer. Her er Frederiksborg Slots-have nemlig blevet genskabt for få år siden.

Frederik V’s barokhave

I 1760’erne blev havens udseende helt forvandlet. Kongens barnebarn, Frederik V, havde også væ-ret udenlands på en dannelsesrejse. Hans ambition var at omdanne det lille jagtslot til ”Nordens Versailles”. For havens vedkommende fik han den franske havearkitekt Nicolas-Henri Jardin til at inddrage jagtterrænet og udbygge haveanlægget. Den imponerende Brede Allé flankeret af to dob-beltalleer med lindetræer blev skabt som et ”tapis vert”, et grønt tæppe med et dybt perspektiv ud i landskabet. Jardin allierede sig med den unge danske billedhugger Johannes Wiedewelt, som skulle ”møblere” haven med sine mange skulpturer. Wiedewelt var kommet hjem fra Rom 1758 efter fire års ophold, fuld af begejstring for den antikke kunst. Han skabte Danmarkmonumentet og Norge-monumentet der flankerer Brede Allé, og i den store allé anbragte han 4 ”bortførelsesscener” med motiver fra den græske sagnverden. Imellem figurerne anbragte han 4 ”trofæer”, som symboliserede kongemagten. I parterret anbragte Wiedewelt skulpturer af de 4 årstider, og i de mindre anlæg rejste han sejrssøjler og obelisker til forherligelse af Frederik V.

Forfaldstider

Efter dronning Juliane Maries død 1795 forfaldt slotshaven. Der manglede penge til vedligeholdelse af barokhaven. Gærderne blev sønderbrudt, og bønderne lod deres kreaturer og svin gå i skoven efter olden. Mange allétræer blev fældet som gavntræ, og monumenterne blev udsat for hærværk. Først da den kompetente Rudolph Rothe blev ansat som slotsgartner i 1883, blev der rettet op på
den stærkt ødelagte have. Hans inspiration var romantikken og den engelske havestil med snoede løngange og åbne, grønne plæner. Den ydre ringallé (Konge Allé) blev opgivet, og andre af barokkens snorlige alleer forsvandt helt eller delvist. Efter at Fredensborg atter var blevet residens fra 1864, blev haven meget brugt af såvel den kongelige familie som de mange tilstrømmende turister. Der skete omlægninger af parterret og marmorhaven og særhaven. Men i resten af 1800-tallet og 1900’årene blev den frodige have ellers vedligeholdt uden drastiske ændringer.

Dronning Ingrids blomsterhave

I dronning Ingrids tid fra 1947 fik særhaven stor opmærksomhed. Hendes kyndighed og nære samarbejde med slotsgartnerne Julius Maag og Sejr Kristiansen skabte en meget personligt udformet frodig og farverig blomsterhave, stærkt påvirket af hendes barndomshave Sofiero nord for Helsingborg.

Margrethe II’s projekter

Fra 1970’erne begyndte en langvarig proces for at få slotshavens oprindelige baroktræk frem igen. Dronning Margrethe II har været dybt engageret i rekonstruktionen af de vigtigste radiære alleer samt Konge Alleens halvcirkelslag omkring slottet. Nordmandsdalen er blevet genskabt, en ny kongebro og et nyt orangeri har set dagens lys, og Skipperhusanlægget er blevet gennemgribende renoveret. Fra 2011-14 bliver Brede Allé og parterret med de mange sandstensfigurer genskabt.

Den gæstfrie have er i dag et enestående monument i havekunstens historie. De mange scenerier i haven byder på store og små oplevelser for den besøgende – intet under, at den myldrer af liv: nysgerrige turister, glade børnefamilier på spadseretur, hundeluftere og motionsløbere har fundet en herlig plet på Danmarkskortet her ved Esrumsøens bred.

Ernst Tursø
21. februar 2004/rev. 12.6.2013.
 

Lidt om kunst i Fredensborg-Humlebæk kommune

Mange af Fredensborgs offentlige skulpturer er udført af billedhuggeren Gunnar Westman, som boede på Hillerødvej 55 fra 1955 til sin død 1985. I Jernbanegade findes ”Siddende dreng” fra 1947. En stor ”Sneugle” (1976) står i skolegården på Fredensborg Skole, og Endrupskolen har en ”Fårebrønd” fra 1988. Går vi lidt videre i kommunen, kan man se en ”Lettende gås” ved urnegravpladsen på Grønholt Kirkegård. Hans hustru, grafikeren Karen Westman og han selv ligger begravet der under et stort granitrelief med titlen ”Etagesengen”, (1970). Det forstiller Karen Westman og hendes børn i en tre-etages seng. Endelig er der den meget smukke mosaikbrønd på Krogerup Højskole forestillende ”Orm og Tyr” (1963) fra de nordiske gudesagn.

Tegneren Des Asmussen (1913-2004) var en meget alsidig kunstner. Han boede i Dronningens Kovang 20 og fra 2001 i Utzonhusene, Bakkedraget 12. I 2003 modtog han kommunens kulturpris. Han har illustreret mange bøger, bl. a. Margaret Mitchel: ”Borte med blæsten”, bind 1-4 (1975). Blandt hans egne seneste bøger var den fremragende ”Rejse – tegne – leve” ( 2003) og den fine lille skitsebog ”Mennesker uden maske”, der udkom 2005 efter hans død. Han tegnede Storebæltsbroen under bygningen, og som 84-årig vandrede han ad de store stålkabler til tops på en af pylonerne. Godt gået!

Des Asmussen har lavet spændende hverdagskunst i form af plakater, bl. a. den smukke plakat for ”Thyco Brahe Planetariet”. Han leverede mange dristige tegninger til ”Blæksprutten” og receptkuverter med lokale motiver til Fredensborg Apotek. Både i 1987 og 1995 tegnede han julemærkeark med lokale undertoner.

Tegneren Ib Andersen (1907-1969) har fået en vej opkaldt efter sig der, hvor han boede i Fredensborg. Han var en meget alsidig kunstner, hvis arbejder altid var af høj kvalitet. Han er berømt for sine bogillustrationer bl.a. til Izaac Walton: ”Den fuldkomne fisker” (1943) og værket ”Vore gamle tropekolonier”, bd. 1-2 (1952-1953). Han er også manden bag pengeseddelserien fra 1965-1969. Egernet på 1000 kr. sedlen boede i tre år i hans atelier. Og plovmanden på 500 kr. sedlen hed Peter Jørgensen og boede på gården ”Birkedal”, Humlebækvej 29.

IIb Andersen var tilknyttet dagbladet ”Politiken” i perioden 1939 til hans død i 1969. Hans illustrationer til novellerne i ”Magasinet” er oftest lokale motiver som Asminderød Kirkegård og Højsager Mølle. Som plakatkunstner var han uovertruffen, og en af plakaterne for Det Danske Luftfartsselskab (en vindpose) er endda gengivet på frimærke i serien ”Dansk plakat-kunst” fra 1991. I frimærkeserien ”Truede dyr” har han bidraget med tegninger af pindsvin, odder, klyde og isfugl.

Tegneren Arne Ungermann (1902-1981) boede på Dageløkkevej 19 i Humlebæk. Han er bl. a. bekendt fra vignetterne til tv-serien ”Matador”, som var det sidste arbejde, han udførte. Han var tegner ved Politiken fra 1924-1972, og ved ”Magasinet” fra 1930, hvor han bl. a. leverede tegneserien ”Hanne Hansen” om den lille husassistents oplevelser i perioden 1935-1955.
Blandt Arne Ungermanns fabulerende bogillustrationer er de fremragende tegninger til ”1001 nats eventyr” (udgaven 1969) og ”Dekameron” (1943). Men allermest elsket er nok de fantasifulde tegninger til børnebøger som ”Okker, gokker, gummiklokker”, ”Palle alene i verden” og ”Da solen blev forkølet”.

Kunstmaleren Børge Bokkenheuser (1910-1976) boede på ”Strandmosegård”, Gl. Strandvej 250 i Humlebæk. Han var medlem af Cornergruppen og senere Koloristerne. I 1971 startede han en malerskole i Humlebæk. Mange af hans kraftfulde, koloristiske billeder har lokale motiver, og nogle af dem kan ses i Humlebæk Bibliotek.

Kunstmaleren Frede Christoffersen (1919-1987) boede fra 1962 sammen med sin hustru, Agnete Bjerre, på Bodegårdsvej 7 i Humlebæk. Hans grafik og malerier kredser ofte om solmotivet, og det ses bl. a. på det frimærke, han i 1972 tegnede til Meteorologisk Instituts 100 årsdag. Han har udført dekorative arbejder for De Danske Spritfabrikker, Askov Højskole, Frederiksberg Bibliotek, Århus Universitet m. m. I 1965 modtog han Eckersbergmedaljen, og han er repræsenteret på Louisiana.

Kunstmaleren Agnete Bjerre (født 1924) bor på Bodegårdsvej 7 i Humlebæk. Hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1947 og har været medlem af ”Kammeraterne” 1962, ”Den Frie”, 1989 og ”Vrå Udstillingen” fra 1946. I 1968 modtog hun Eckersbergmedaljen.

Kunstmaleren Ole Kielberg (1911-1985) boede i den nu forsvundne rytterskole i Dageløkke, Dageløkkevej 51. En sidevej her er i 1991 blevet opkaldt efter ham. Han var et fremtrædende medlem af ”Cornergruppen”, og mange af hans koloristiske landskabsmalerier har motiv fra egnen. Et betragteligt antal af hans fine akvareller kan beses på bibliotekerne i Fredensborg og Humlebæk samt på Fredensborg Rådhus/Fredensborg Arkiverne. Han er blevet belønnet med både Eckersbergmedaljen og Thorvaldsenmedaljen for sin kunst.

I ”Lille Rolighed” på Slotsgade 23 i Fredensborg boede der i slutningen af 1800-tallet en ejendommelig billedkunstner, nemlig kunstbrodereren Cathrine Marie Møller. Hun udførte broderier med sort silke på hvid atlask efter kobberstik fra Fr. A. Müllers pinakotek. Hendes specielle teknik vakte interesse hos billedhuggeren Johannes Wiedewelt, der var direktør for Kunstakademiet. Hun blev optaget i akademiet som det første kvindelige medlem, takket være Wiedewelts introduktion. Da hun døde, blev hun gravsat i sin have, hvor en mindeurne blev opsat på graven. Indskriften lyder: ”Sørgende venner jordede her den 3. october 1811 Cathrine Marie Møller hvis talenter hædredes som kunstakademiets medlem.”.

Tegneren og forfatteren Jens Rosing blev født i Jakobshavn 1925 og døde 2008 i Humlebæk. Han boede på Boserupvej 506 i Humlebæk. Han har tegnet mange grønlandske frimærker, og den grønlandske fortjenstmedalje er designet af ham. Jens Rosing er også forfatter til bøger om Grønlands historie og kultur, bl. a. ”Ting og undere fra Grønland”, (1973). ”Himlen er lav”, (1979) og ”Folkekunst i Grønland”, (2001).

Kunstmaleren Jeppe Vontillius (1915-1994) havde sit hjem i “Røde Hus”, Grønholtvej 45 fra 1951-1994. Her malede han sine enkle, stramme og koloristiske landskabsbilleder fra egnen omkring Asminderød, Grønholt og Karlebo. Et andet motiv var ”siddende model”, hvor hans hustru Ellen var den gennemgående figur. I 1962 har Jeppe Vontillus udsmykket Slagelse Gymnasium, og han blev belønnet med Eckersbergmedaljen i 1963.

Kunstmaleren og radereren Hans Nikolaj Hansen (1853-1923) var især historiemaler, og han malede bl. a. Christian X, der rider over grænsen ved genforeningen 1920. Et andet kendt maleri er ”Christian II og mor Sigbrit”. Han boede i villa ”Solvang”, Helsingørsvej 12 i Fredensborg. Ud over malerierne er han især kendt for sine fine bogillustrationer, bl. a. til Ludvig Holberg: Peder Paars (1885) og Adam Oehlenschläger: Aladdin (1893).

Kunstmaleren Harald Leth (1899-1986) boede i “Kratbjerghus”, Præstemosevej 6 fra 1944-70. Han var medlem af flere kunstnergrupper gennem årene, bl. a. Cornergruppen, Koloristerne og Martsudstillingen. Mange af hans malerier og oliekridttegninger har motiver fra Asminderød og Grønholt. Han er blevet belønnet med både Eckersbergmedaljen og Thorvaldsenmedaljen for sine impressionistiske, farverige billeder, som bl. a. kan ses på Holstebro Kunstmuseum.

Kunstmalerinden Elisabeth Karlinsky (1904-1994) boede i “Thorsvighus”, Præstemosevej 12, Asminderød fra 1956-1980 sammen med sin mand, maleren og forfatteren Hans Scherfig. Hun var medlem af ”Cornergruppen” og malede landskaber fra Asminderød og portrætter. Hendes portræt af Hans Scherfig kan ses i Fredensborg Bibliotek, og hun er også repræsenteret på Rådhuset i Kokkedal.

Tegneren Kirsten Hoffmann (1923-1996) boede fra 1959 i et murermesterhus på Nørredamsvej 54. Hun har skrevet om det i sin bog: ”Kvinde i mænds verden” (1980). Mest kendt er hun for sine mange illustrationer til børnebøger, bl. a. ”Krummerne”. Mange husker hende også fra tegneserier-ne ”Dorte og kærligheden” og ”Mummes familie”, samt fra de dristige tegninger til ”Blæksprutten” og ”Svikmøllen”. En stor samling af hendes tegninger findes i Fredensborg Arkiverne.

Ernst Tursø
Fredensborg, den 12. januar 2006. Revideret 3.7.2013.
 

Brudevalsen blev komponeret i Fredensborg!

Efter traditionen skal brudeparret sent på bryllupsaftenen danse brudevals alene på dansegulvet, mens gæsterne danner en stor ring uden om parret og taktfast klapper i hænderne. Langsomt indsnævres kredsen, indtil de nygifte står helt tæt sammen – og så skal der kysses! Skikken bruges også ved sølv- og guldbryllupper.

”Brudevalsen” er skrevet af Danmarks største romantiske komponist, Niels W. Gade (1817-1890). Sammen med andre kunstnere som digteren Frederik Paludan-Müller, komponisterne Eduard Helsted og H. S. Paulli samt balletmesteren August Bournonville flygtede de fra den koleraepidemi, der hærgede København i 1853. De havde alle deres sommerbolig i Fredensborg, og her dannede de en lille kunstnerkoloni, hvor de inspirerede hinanden til nye værker.

Danmarks største balletkomponist August Bournonville skrev i 1853 den nationale klassiske ballet ”Et folkesagn”, mens han boede i sin store villa ”Bournonville” på Slotsgade 9. Vennen Niels W. Gade boede i Store Kros anneksbygning lidt længere oppe i Slotsgade, og her skrev han musikken til 3. akt, hvor der forekommer en bryllupsscene. De unge nygifte danser en fejende brudevals, - og det er den, nutidens brudepar stadig danser til deres bryllupsfest.

Det hører med til historien, at balletten ”Et folkesagn” stadig står på Det Kongelige Teaters repertoire. I 1991 blev den opført med ny scenografi, skabt af dronning Margrethe II.

Kuppelsalen har dannet ramme om adskillige kongelige bryllupper og dermed følgende brudevalse.
Endnu huskes tronfølgeren prinsesse Margrethe (II) og grev Henri de Laborde de Monpezats bryllup i 1967 og prins Joachims bryllup med Alexandra Christina Manley i 1995, samt kronprinseparrets brylup i 2004.

Ernst Tursø
7. februar 2004. Revideret 3.7.2013.
 

Byen Fredensborg. En præsentation for turister

Fredensborg! - navnet emmer af idyl. En slentretur ad Slotsgade med de
gamle huse og ad Jernbanegades gågade fra 1995 vil kunne bekræfte, at
her kan man tage den med ro, slappe af og nyde en forfriskning på en af
de små fortovscafeer i bymidten.

Bagerstræde

Byen opstod i årene efter Fredensborg Slots opførelse 1722. Hvis man
går en tur ad Bagerstræde, opdager man, at bymidten rummer et grønt
område med de tidligere fiskedamme, Bagerdammen Langedam og Slotsforvalterdammen.
Blandt de gamle huse bemærker man især Bagerstræde nr. 6, der er fra
1734 og smukt restaureret af kommunen i 1991.

Jernbanegade

Adskillige af de små butikker i Jernbanegade er indrettet i gamle huse,
der i 1700~tallet blev bygget til slottes funktionærer og håndværkere.
Det gælder således den kongelige fasanmester Johan Kirchmers hus fra
1738, nu bagerforretning, nr. 20. Også "Bagges Minde", nr. 24.,
der blev bygget 1749 af hofsnedker Daniel Bagge, har siden været i brug
som butik. I dag er huset nænsomt restaureret, og "Fredensborg Briller"
har til huse i stueetagen.
"Hegels Minde", nr. 28 er blandt de ”nyere" ejendomme, opført i 1905 som
rekonvalescenthjem af forlæggeren Jacob Hegel fra Gyldendal, og indtil 2005
har det fungeret som et af kommunens plejehjem.

Det gamle Jernbanehotel fra 1919 lå i nr. 19. Her holdt "Blæksprutten"s
redaktion i mange somre sine svedende redaktionsmøder, og Holger
Drachmann og Herman Bang har ofte svunget et skummende krus øl i
skænkestuen. Her var fra 1958-1972 byens bibliotek.

Slotsgade

Slotsgade blev gennemgribende ændret i 1992 og skænket som en smuk
sølvbryllupsgave til dronning Margrethe II. og prins Henrik. Runddelen
og de mange lindetræer og kobberlygter langs vejen er inspireret af den
franske vejingeniør Jean Marmillods oprindelige kongevejsprojekt fra
1764.

Slotsgades gamle huse gemmer mange minder om store danske
personligheder, som har boet i kortere eller længere tid her. Hotel
"Store Kro"'s anneksbygning, Slotsgade 1, er i dag et af byens ældste
huse, opført af slotsarkitekten j. C. Krieger i 1723 som rejsestald for
kongens gæster. På gadens modsatte side lå kroen i en tilsvarende
bygning, indtil den efter en brand i 1908 blev genopført i en helt anden stil. Hovedbygningen blev afløst af det nuværende store
hotel i 1936. Filosoffen Søren Kierkegaard boede i 1840'erne på kroen i
længere tid, mens han forsøgte at overvinde sit tungsind efter den
hævede forlovelse med Regine Olsen. I slotshaven og Esrum søs dejlige
omgivelser fandt han den fred og ro, han havde så stærkt behov for. I
Rejsestalden havde komponisten Niels W. Gade sin sommerlejlighed i mere
end 20 år, og her skrev han i 1853 den berømte brudevals til August Bour-
nonvilles ballet ”Et folkesagn”.
Litteraturhistorikeren Vilhelm Andersen boede til leje
her, mens han skrev flere af sine hovedværker i husets rummelige stuer.

Hotel "Prinsen" Slotsdgade nr. 8 er nu udstykket i ejerlejligheder. Men her
indlogerede eventyrdigteren Hans Christian Andersen sig altid, når han
var på besøg i 1860'erne. Så kunne han smutte lige over vejen til nr.
9, hvor hans gode ven balletmester August Bournonville boede - og nyde
et lækkert middagsmåltid, inden han aflagde visit hos kronprins Frederik
(VIII.) på slottet. Holger Drachmann var som dreng ofte på besøg i ferier, da hans onkel
Peter Steen var værtshusholder i "Prinsen". I Drachmanns nøgleroman "En
overkomplet" 1878 vender han tilbage til ungdomstidens muntre oplevelser
og venner i Fredensborg.

August Bournonville flygtede tidligt på året i 1853 til sit hus på Slotsgade 9 i
Fredensborg fra koleraepidemien i København. Sammen med Niels W. Gade
og komponisten Eduard Helsted, som også boede i Fredensborg, skabte de i
dette år en af dansk ballets største klassikere, "Et folkesagn". I 3.
akt finder man Niels W. Gades romantiske "Brudevals", der traditionelt
danses af alle brudepar på deres bryllupsaften. En anden berømt
Fredensborgkunstner, nemlig dronning Margrethe II, udarbejdede en ny
scenografi til balletten i 1991.

Nabohuset Slotsgade nr. 11 er "Havremagasinet" fra 1757, som oprindeligt var
kongens store kornlager til Frederiksborgstutterierne og slottets mange
heste. Mange af "Nordmandsdalens" forvitrede statuer fik vinterhi
her, indtil de blev genskabt i nye sandstenskopier.

En spadseretur i Slotsgade kan passende slutte med et strejftog til
'Bakkedraget", rækkehusbebyggelsen fra 1963 opført for Dansk Samvirke af
den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon. De 77 smukke gård- og rækkehuse
har en storslået udsigt over landskabet med golfbanen, og der er fælles
restaurant og kollektive faciliteter. Man bedes respektere de private
haver.

Ernst Tursø
Juli 2005. Revideret 3.7.2013.
 

Cathrine Marie Møllers særprægede gravminde i Slotsgade

I indkørslen til ”Lille Rolighed”, Slotsgade 23, Fredensborg, vil man i dag finde et ejendommeligt gravminde. Det er en stenvase på en høj granitpille, og vasens indskrift fortæller:
”Sørgende venner jordede her den 3. october 1811 Cathrine Marie Møller hvis talenter hædredes som kunstakademiets medlem.”

Hun var kunstbroderer og havde lavet adskillige efterligninger af gamle kobberstik i sort og hvidt silkebroderi. Billedhuggeren Johannes Wiedewelt havde set disse broderier, og på hans anbefaling blev hun optaget som det første kvindelige medlem af Kunstakademiet, en stor ære for hende. Hun boede i ”Lille Rolighed”, og da hun døde, blev hun begravet i baghaven.

Her kommer tegneren Lavrids Tetens ind i billedet, for i 1958 skulle der bygges en benzinstation på grunden, hvor hendes grav var placeret. Gravemaskinerne skulle fjerne jord, så der kunne bygges vaskehal, og vupti! var mindesøjle og stenvase oppe i grabben på en ”gummiged”. Men så kom Lavrids Tetens farende ud fra ”Lille Rolighed”, hvor han boede, og kaldte den uforstående fører for gravskænder og ligrøver og forlangte, at han straks læssede sin dyrebare last af i Lavrids’ indkørsel. Derefter sørgede Lavrids for, at gravmindet kom på højkant igen, og det blev fredet som fortidsminde i indkørslen til ”Lille Rolighed”, hvor det står i dag.

(Kilder: Fredensborg. En skildring af slotsbyen gennem tiderne. 1992. Heri: Godfred Hartmann: To brødre i Slotsgade, side 159-163, ill.
Laurids Tetens: 50 humoristiske Tegninger og Tekster. 1942. 56 sider, ill.
Fra Frederiksborg Amt. Årbog 1962. Heri: Sven Risom: Cathrine Marie Møller, side 115-124, ill.)

Ernst Tursø.
24. juni 2012. Revideret 3.7.2013.
 

Europas svigerfar – kong Christian IX

Christian IX blev konge af Danmark i 1863 som den første i den glücksborgske slægtsfølge, da Frederik VII døde barnløs. Kong Christian IX og dronning Louise fik en vidt forgrenet efterslægt, og over halvdelen af Europas regerende fyrster kan tælle de to blandt deres aner.

Fredensborg Slot var Christian IX’s mest yndede sommerresidens. Næsten hver sommer fra 1864-1893 samlede ”Europas svigerfar og svigermor” deres børn og børnebørn på Fredensborg Slot, hvor de fyrstelige personer naturligvis vakte berettiget opsigt. Turisterne strømmede til Fredensborg beslaglagde alle de store hoteller og mere ydmyge overnatningssteder i hele Nordsjælland. De blev i dagevis og spadserede i slotshaven i håbet om at få et glimt af de fornemme gæster på slottet.

En anekdote med flere variationer fortæller om en svensk turist, der mødte tre herrer i slotshaven og gav sig i snak med dem. Da han fik så gode oplysninger om slottet og parken, ville han gerne vide, hvem han talte med. Og herskaberne præsenterede sig så som kronprins Frederik (VIII), kongen af Grækenland og kejseren af Rusland. Men det ville svenskeren ikke tro på. Han slog en mægtig latter op, idet han erklærede: Ja, så er jeg fa’me ikke skomager Petterson fra Helsingborg, men kejseren af Fidikinesien!

Kongeparrets 3 pigebørn og 3 drenge voksede op i et hjem præget af kærlighed, nøjsomhed og spartansk levevis, i Det Gule Palæ, Amaliegade, Kbh.. Pigerne udviklede sig til små verdensdamer, selv om de måtte sy meget af deres tøj selv. Prinsesse Dagmar blev gift med zar Alexander III, den enevældige hersker over det store russiske rige. Efter den russiske revolution i 1917 flygtede hun via England til Danmark. Hun tilbragte sin sidste tid på landstedet Hvidøre ved Skovshoved, hvor hun døde i 1928. Den smukke prinsesse Alexandra giftede sig i 1863 med dronning Victorias søn, prinsen af Wales, der i en sen alder besteg den engelske trone som Edward VII i 1901. Den yngste af døtrene var prinsesse Thyra, som blev gift med hertug Ernst August af Cumberland, en søn af den tidligere konge af Hannover.

Den ældste søn efterfulgte sin far som kong Frederik VIII af Danmark i 1906. Han var da 63 år gammel, og man har derfor også kaldt ham ”den evige kronprins”. Til gengæld nåede han kun at regere i 6 år, før han døde under er besøg i Hamborg. Efter at den græske kong Otto var blevet afsat ved et oprør i Athen, kom en græsk delegation til København i 1863. De tilbød den næstældste søn, prins Vilhelm, den græske krone. Under navnet Georg I af Grækenland regerede han sammen med sin gemalinde, storfyrstinde Olga af Rusland, indtil han blev myrdet af en sindssyg anarkist i 1913.
Den yngste søn prins Valdemar blev opfordret til at blive konge af Bulgarien, men han afslog høfligt. Han forudså, at stridigheder med Grækenland kunne føre til, at han skulle føre krig mod sin egen bror. Prins Valdemar giftede sig med prinsesse Marie af Orleans, og de slog sig ned i ”Det Gule Palæ” i København.

Blandt Christian IX’s 39 børnebørn kan nævnes dronning Maud i Norge og kong Haakon VII af Norge (de var fætter og kusine), kong Konstantin I af Grækenland, zar Nikolaj II, der blev myrdet af bolsjevikkerne i 1917, og prins Axel, gift med sin kusines datter prinsesse Margaretha af Sverige.

Christian IX havde 93 oldebørn, hvoraf han selv nåede at se de 41 (!!). Af dem kan nævnes prins Philip af Grækenland, gift med Elisabeth II af England og prinsesse Friederike, gift med kong Paul I af Grækenland. Dronning Astrid, gift med den belgiske konge Leopold III, var ligeledes oldebarn af Christian IX, og det samme gælder kong Frederik IX og hans bror, arveprins Knud, der blev gift i Fredensborg med sin kusine, arveprinsesse Caroline-Mathilde i 1933.

Danmarks nuværende dronning, Margrethe II, er tipoldebarn i direkte linje af Christian IX og dronning Louise. Også dronning Elisabeth II, kong Albert og kong Harald hører til tipoldebørnene.

Hverdagsliv på slottet

Livet på Fredensborg Slot i de lange sommerperioder formede sig fredsommeligt og afslappet for den omfangsrige fyrstelige familie. De nød friheden fra de royale pligter i fulde drag. Man spillede billard og kroket og sejlede og fiskede på Esrum sø, når vejret var til det. Om efteråret afholdt man store kejser- og kongejagter i de nordsjællandske skove. Dronning Louise havde kunstneriske evner. Hun spillede 8-hændigt med sine døtre og fik sammen med dem undervisning i oliemaling af gen-remaleren August Plum, der boede i Fredensborg.

Kong Christian IX’s adjudant, den gamle kammerherre Bodenhoff, har i sin dagbog givet adskillige stemningsfulde indtryk af hoflivet på Fredensborg Slot i de store ”Fredensborgdage”. Således fortæller han om byens modtagelse af de kongelige den 1. juni 1867:

På banegården var der, som det sig hør og bør, beredt de høje herskaber en modtagelse så festlig, som Fredensborg nu en gang kan yde den. Alle egnens honoratiores havde samlet sig der ved an-komsten, og amtmand, grev Schulin bød velkommen med et hjerteligt ”Leve Deres Majestæter”. Ved indkørslen til slottet, der var smukt dekoreret, modtoges Majestæterne med en tale af slotspræst Wiedemann, der dog havde den godhed at fatte sig i korthed. Man var træt efter turen; de fleste længtes efter at få deres værelser anvist og hvile lidt ud.

Klokken var ti, da det lysnede i det lette faldende halvmørke over den lille bys ho-vedgade. Blus efter blus glimtede frem, ordnede sig i række, rykkede nærmere. Ind ad slottets indkørsel svingede fakkeltoget – Fredensborgs og omegnens beboere kom med de klart brændende skærsommernatsblus i hænderne for at bringe ret en dansk sommerhilsen i tale og sang til Deres Majestæter.

Ved bredden af Esrum sø fortsattes festligheden. Imellem de to tepavilloner var der indrettet en fri og luftig dansesal, hvor dansen gik så let gennem lunden. Ved 10½ tiden aflagde de kongelige her-skaber, ledsaget af samtlige damer og kavalerer, et besøg på dansepladsen. Og Fredensborgs små, lysklædte skønheder lod sig rødmende byde op til en vals af de fyrstelige herrer. Over dem susede det sagte i lindenes kroner, fra den nære sø lød småbølgernes klukken, og dybt inde fra parken blandede dæmpet fuglesang sig med den skingrende dansemusik.

Autografbogen

På Fredensborg Slot findes en ejendommelig autografbog. Det begyndte på Christian IX’s tid med, at de fyrstelige personer ridsede deres navn i en vinduesrude med en diamantring. Denne kongelige ”graffiti” blev senere sat i system med det resultat, at statsoverhoveder og regeringschefer på besøg i Fredensborg blev bedt om at skrive deres navn på en rude, i dag med brug af en særlig diamant-pen. Derfor kan man rundt omkring i slottets mange vinduer finde autografer af Winston Churchill, dronning Elisabeth II, dronning Beatrix og Finlands præsident Urho Kekkonen. I 1997 var det præsident Bill Clintons tur til at skrive sin autograf på en rude, der af praktiske grunde var taget ud og lagt ned på et bord.

De store fyrstesammenkomster i Fredensborg klingede ud efter dronning Louises død 1898 og under Frederik VIII. Og Fredensborg Slot blev hovedsagelig anvendt til jagtmiddage under Christian X, der foretrak at bo på Sorgenfri Slot. Men en ny æra for Fredensborg indledtes med Frederik IX og hans dronning Ingrid, der både i Fredensborg og på Gråsten Slot genoplivede de store familietræf om sommeren. Det er fortsat med mange familiefester i dronning Margrethes tid med Fredensborg Slot som en smuk velfungerende ramme.

Ernst Tursø
12. februar 2004. Revideret 3.7.2013 

Lidt om vejnavne i Fredensborg og omegn

Vejnavnet ”Asmundshøj” i Fredensborgs villakvarter har sin oprindelse fra gården ”Asmundshøj”, der har adressen Asminderødgade 57. Gården fra 1700-tallets slutning blev i 1830 indrettet til Asminderød skole. I 1859 havde skolen 160 elever. Den fungerede til 1906, hvor Fredensborg skole blev taget i brug. Bygningen blev derefter købt af kroejer N. Olsen, som kaldte ejendommen ”Asmundshøj”. Kommunen købte ejendommen i 1966, og Civilforsvaret overtog bygningerne i 1968 som depot og civilforsvarsgård. Hovedbygningen og længerne blev solgt og renoveret i 1998 og er nu indrette til privat beboelse. Jorden blev udstykket i 1965 og villabebyggelsen ”Asmundshøj” skød op i 1966 og de følgende år omkring 3 stikveje til Humlebækvej. Vejnavnet blev godkendt af sognerådet i august 1966.

Bagerstræde i Fredensborg blev etableret 1734 ved opførelse af de 4 materialkuskes huse og det stråtækte hus, nr. 6, hvor stamfaderen grovsmed Andreas Hammer til Hammerslægten på Asminde-rød kro boede fra 1753. Strædet var oprindelig en del af den gamle kongevej til Asminderød gen-nem Fredensborg Lund.
Strædet er formentlig opkaldt efter “Bagergården”, matr. 25, i Gartnerstræde, den nuværende Christopher Boecksvej 30. Gården blev bygget 1753 til udrider Biiel Madsens enke, “Den gamle Bagergård”. Den nedbrændte 23.3.1914 og nyt hus blev opført 1914 som Ibsens og Pedersens gartneri, Christopher Boecksvej 5, nedrevet 1988. Nu er der opført etageboliger på grunden. På hjørnet af Jernbanegade og Bagerstræde lå ”Dampbageriet” fra 1885, ejet af bagermester Christian Petersen. Fra 1941-1970 havde bagermester Børge Ravnbak sit konditori her.
Bagerstræde blev optaget som offentlige vej i kommunen 1918.

Rosingsvej i Fredensborgs bymidte er en ret ny vej, der blev navngivet i august 1984.
Men navnet bag vejen stammer fra skuespillerparret Michael og Johanne Cathrine Rosing, der optrådte på dronning Juliane Maries hofteater på Fredensborg Slot fra 1778. De købte i 1794 ”Frihedslund”, Jernbanegade 19 (det senere Jernbanehotellet).
Under Englandskrigene 1801 og 1807 blev ejendommen besat af engelske tropper og så ramponeret, at Rosingerne gav op og solgte huset i 1809. Ejendommen ”Rosingsminde”, Helsingørsvej 3 blev opført 1873 af den kendte arkitekt Johan Herholt for boghandler Otto Schwartz og hans hustru, Marianne. Hun var barnebarn af skuespillerparret Michael og Johanne Cathrine Rosing og opkaldte huset efter dem. En slægtning, redaktør Walter Schwartz har skrevet ”En lavendelkrans til Rosingsminde” i erindringsbogen ”Man havde tid til at blive voksen”, 1955.

Christopher Boecks Vej findes i Fredensborg bymidte, og den er opkaldt efter forfatteren Christopher Boeck. Den hed oprindeligt Gartnerstræde, for her lå et stort gartneri. Forfatteren Christopher Boeck boede i nr. 5 fra 1919 til sin død i 1932. Han skrev digte og populære romaner, bl.a. Unge Hjerter, 1904. Rådhusklokkerne, 1922 og Fruen til Rønnebygård, 1922. Sognerådet omdøbte Gartnerstræde til Christopher Boecks Vej i 1936. I forbindelse med renoveringen af bymidten omkring 1990-94 blev vejen forlænget med udmunding i Lundebakken.

Ernst Tursø
Fredensborg, den 3. februar 2006. Revideret 3.7.2013.